Er du til raslende rasleæg, flyvende faldskærm og et farverigt fællesskab, så er legestuen lige et sted for dig og dit barn!
I legestuen mødes børn mellem 0-5 år og deres voksne omkring rytmik, sang og musik samt hyggeligt samvær med masser af plads til leg og med kaffe på kanden til de voksne.
Dørene er åbne fra kl. 9.30 i Margrethesalen
Musik og leg starter kl. 10 i kirken.
Vi leger ca. 45 min. Derefter er der kaffe på kanden og I spiser jeres medbragte madpakker.
Herefter kan der leges frit og evt. klippes og klistres i kreahjørnet eller man kan høre en god historie.
Ingen tilmelding nødvendig – bare mød op.
Legestuen er et sted, hvor alle skal have det rart med hinanden, børn som voksne. Børn møder børn, og de voksne har mulighed for at drøfte børneglæder/bekymringer med ligesindede.
FACEBOOK - bliv en del af legestue Margrethekirkens fællesskab på facebook.
Det er en lukket gruppe, som kræver at du anmoder om at blive medlem. Find den her.